Hawai'i-øerne er vulkanøer, der er opstået som vulkaner i havet og som hele tiden langsomt glider tilbage i havet. Jo ældre de er, jo længere er ørene gledet tilbage i havet. Derfor ved man, at det er de mindste, der er de ældste, og som følge deraf kan man udlede, at øen Hawaii er den yngste, da den er størst.


Hawaiiansk historie går så vidt vides ikke så langt tilbage. Før omkring år 300 efter Kristi Fødsel havde øgruppen muligvis fungeret som mellemstation for søfarere, men ellers var der ikke sket så voldsom meget i Hawai'i. En gang imellem var en pelikan fløjet forbi, sikkert i en orkan, og havde tabt et frø af en slags, da så er blevet til en plante, hvis den har haft de rette betingelser, men øgruppen ligger så afsides, at det har været utroligt sparsom med besøgende.
Omkring år 300 efter Kristi Fødsel kom en gruppe polynesiere, muligvis fra Maquesas, til øerne i udskårne kanoer.

Omkring år 1200 menes Hawai'i at være blevet invaderet af folk fra Tahiti, der gjorde de oprindelige beboere til slaver. Den første konge af ét samlet Hawai'i, Kamehameha, nedstammede fra en af de Tahitiske konger.
Polynesierne bragte deres kultur, sprog og religion til Hawaii-øerne.
De medbragte også deres hieraktiske samfundsinddeling, med konger, høvdinger og præster, og rundt omkring på øerne opstod der små kongeriger, der bekrigede hinanden.
