|

Her vil jeg skrive lidt om det at være gravid, og hvor skal jeg starte?

Kasper og jeg forventer barn i foråret. Vi ved ikke, om det bliver en dreng eller en pige, for den nægter at udtale sig om emnet, og fletter benene helt sammen, når de forsøger at kigge på OUH.
De første 4 måneder var et rent helvede med køresyge 24 timer i døgnet. Ja, I kan godt kalde det morgenkvalme, men når det varer hele døgnet rundt, er det ikke en helt rammende betegnelse.
Så en dag blev jeg spurgt om, hvordan jeg havde det,og for første gang kunne jeg svare, at jeg havde det fint. Så var der dage med køresyge og dage med fint. Nu er næsten alle dage fine dage, selv om Kasper stadig bruger en del morgener på at tørre opkast op fra gulvet.
Så er der halsbranden, der kan holde mig vågen i timevis, men det er vist alt sammen normalt.
I uge 15 blev jeg kørt med ambulance på OUH, fordi jeg havde en massiv blødning, men den søde læge sagde, at nu ville der ikke komme mere, og jeg har valgt at lystre.
Kasper var den første til at mærke liv, fordi en tidligere operation betyder, at jeg ikke kan mærke, alt hvad der foregår i min livmoder.
Men det er en aktiv lille en, jeg går rundt med. Hver gang vi skal scannes, er det største problem, at fange unge i bare et par sekunder. På et tidspunkt ved scanning nummer 2 kunne man lige så tydeligt se den lege kælkebakke i min livmoder. "Weeeeeeeeee"
Jeg kan mærke den i timevis, og den sparker altid indenfor første vers, når vi synger til den.
Jeg arbejder 29 timer om ugen nu, og ville nok komme op i tid, hvis jeg ikke blev ramt at forkølelser, der sætter sig i halsen hele tiden. Men nu er der ikke så lang tid til, jeg skal på barsel..!

Charlottes sider Mollys sider Kaspers sider Start
|